Indledningen slår tonen an, forklarer emnets relevans og et af de helt centrale begreber: Bæredygtighed.

Tidsforbrug:
20-30 min

Læringsmål:
Eleverne aktiverer egne forforståelser om mad og miljø

Temaet sætter fokus på, hvordan vi spiser herhjemme, og at der er store kulturelle forskelle på, hvordan man spiser rundt omkring i verden. Det understreger, at det ikke er naturgivent, at man spiser som man gør, men i høj grad er kulturelt, historisk og samfundsmæssigt bestemt.

Tidsforbrug:
1-2 lektioner

Læringsmål:

• Eleverne kan sætte sig selv i relation til en global problemstilling
• Eleverne kan identificere historiske og geografiske forskelle på, hvordan man spiser Eleverne kan aflæse emnekort
• Eleverne kan indsamle og behandle data
• Eleverne kan identificere sammenhænge mellem sociale, kulturelle og økonomiske forhold på den ene side, og den mad vi spiser på den anden.

Temaet berører, hvor meget mad vi danskere smider ud, og kan samtidig sættes i relation til det efterfølgende tema, der omhandler det skjulte mad- spild, der foregår ved at producere kød, fordi der går langt mere mad til spilde i processen som foder, end man får produceret som kød i sidste ende.

Tidsforbrug:
1-2 lektioner

Læringsmål:

• Eleverne kan sætte sig selv i relation til en større problematik Eleverne kan kommunikere viden om emnet

Ressourcespildet i kødproduktion er en af de væsentligste årsager til, at kød udgør så stor en miljøbelastning, fordi det skaber en uforholdsmæssigt stor produktion i forhold til outputtet. Dette er fokus i tema nummer fire.

Tidsforbrug:
2-4 lektioner

Læringsmål:

• Eleverne har viden om det ressourcetab, der sker i kødproduktion
• Eleverne kan aflæse tabeller
• Eleverne kan skelne mellem forskellige typer landbrug og forstå konsekvenserne for miljøet Eleverne forstår og kan identificere produktionskæders forskellige led
• Eleverne kan illustrere fødevarers vej fra jord til bord

En af konsekvenserne ved det store foderbehov er, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden. Og 80 % af Danmarks landbrugsareal bruges til foderproduktion.

Tidsforbrug:
1-2 lektioner

Læringsmål:

• Eleverne forstår og kan forklare begrebet biodiversitet, og hvorfor det er vigtigt
• Eleverne kan sætte deres eget forbrug i relation til en bredere problemstilling
• Eleverne kan se miljøproblematikken fra flere sider

Vand er en knap ressource, og den animalske produktion er den største vandforbruger globalt set – og samtidig den største kilde til vandforurening. Også verdenshavene lider under bl.a. overfiskning.

Tidsforbrug:
2-3 lektioner

Læringsmål:

• Eleverne kan aflæse og forklare tabeller
• Elever kan redegøre for forskellige miljøproblematikker
• Eleverne kan sætte deres eget forbrug i relation til en global problemstilling Eleverne kan analysere et måltids miljøpåvirkning
• Eleverne kan forstå måltidet som del af en social kontekst
• Eleverne kan identificere centrale argumenter for at spise mindre kød og formidle dem bredt

Klimaforandringer er et af de helt centrale emner i miljødebatten, og også her er kødproduktionen en af de største syndere.

Tidsforbrug:
1-2 lektioner

Læringsmål:

• Eleverne kan analysere forskellige fødevarers og måltiders CO2-udslip Eleverne kan redegøre for drivhuseffekten
• Eleverne kan aflæse tabeller og opstille figurer
• Eleverne kan sætte deres eget forbrug i relation til en global problemstilling

Det er ofte en overraskelse, at kød er en af hovedårsagerne til, at regnskoven bliver fældet. Men græsning og særligt marker til sojafoder har store konsekvenser for regnskoven, særligt i Sydamerika.

Tidsforbrug:
1-2 lektioner

Læringsmål:

• Eleverne kan definere, hvad der udgør en regnskov
• Eleverne kan undersøge et emne selvstændigt
• Eleverne kan analysere konsekvenserne af, at regnskoven ødelægges Eleverne kan sætte et måltid i en social kontekst
• Eleverne kan vurdere forskellen på, om forbrug er bæredygtigt eller ej

Transport af fødevarer spiller også ind, når man skal forstå, hvordan mad påvirker miljøet, og det er ofte de elementer, der bliver fremhævet. Dog betyder det langt mindre, end hvordan vi rent faktisk producerer vores madvarer, og selvom opvarmning i drivhuse også øger CO2-udledningen, er begge dele faktorer, der påvirker langt mindre, end når man producerer kød.

Tidsforbrug:
1-2 lektioner

Læringsmål:

• Eleverne kan sætte forskellige forureningskilder i relation til hinanden
• Eleverne kan identificere råvarer ud fra oprindelse og sæson
• Eleverne kan analysere fødevarers miljøpåvirkning
• Eleverne bliver reflekterende i forhold til kødforbrug og årstidsgrønt i madretter

Det sidste afsnit er ikke et egentligt tema, men nogle afsluttende opgaver, hvor eleverne får mulighed for at arbejde med mad og miljø på et samfunds- mæssigt plan.

Tidsforbrug:
2-3 lektioner

Læringsmål:

• Eleverne kan reflektere over samfundsmæssige løsningsforslag på problemstillingen
• Eleverne får kendskab til forskellige aktørers interesser i problemstillingen
• Eleverne kan debattere og argumentere for en sag fra forskellige synspunkter

Her finder du den samlede lærervejledning til undervisningsmaterialet Mad & miljø.

God fornøjelse!