Mange steder i verden er der mangel på ferskvand

Det anslås, at 3 milliarder mennesker kommer til at mangle rent vand i år 2025*.

Vi bruger nemlig alt for meget vand. Og vi bruger ikke bare for meget, vi forurener også det vand, vi har.

I 2011 mangler 1/3 af verdens befolkning ferskvand, mens man forventer at 2/3 kommer til at mangle ferskvand i 2025.

i

Sick water? The central role of wastewater management in sustainable development – A rapid response assessment.’ United Nations Environment Programme (UNEP). https://wedocs.unep.org/bitstream/handle/20.500.11822/9156/Sick%20Water.pdf?sequence=1 (Side 49)

2011

1.2 milliarder (1.200.000.000)

2025

3 milliarder (3.000.000.000)

En bøf

Når du spiser en almindelig bøf på 200 gram, bruger du cirka lige så meget vand, som hvis du går i bad i 5 timer i træk.

Mens et menneske drikker 2 til 4 liter vand om dagen, kræver det mellem 2.000 og 5.000 liter at producere den mad, som ét menneske spiser pr. dag*.

Men der er stor forskel på, hvor meget vand det kræver at producere forskellige former for mad.

Derfor kan man faktisk spare på vandet ved at tænke over, hvad man spiser.

i

M.M. Mekonnen, A. Y. Hoekstra. 2011. National Water Footprint Accounts: The green, blue and grey water footprint of production and consumption. UNESCO-IHE Institute for Water Education. (Side 25)

Vand i produktionen

Prøv at justere højden på søjlerne over fødevarerne, så det svarer til den mængde vand, der er nødvendig for at producere 1 kg. mad.

Det skjulte mad- og vandspild

1. Find 2 forskellige opskrifter – en I tror er god for miljøet, og en I tror er dårlig for miljøet.
2. Lav en plakat eller en tegning, hvor I viser, hvor meget vand og foder, der bliver brugt i hver ret. I skal kunne forklare, hvordan I kommer frem til resultaterne.

962
322
1830
2145
3265
4300
6000
5060
15400
Se resultat

Nu skal du holde tungen lige i munden.

Klik på fiskene og læs faktaboksene.
Du skal læse dem grundigt, for når du trykker videre, skal du prøve at svare rigtigt på en quiz.

Quiz

Vandforurening

Vi bruger ikke bare for meget af jordens vand, vi forurener også det rene vand, som vi har. Vidste du, at dyreopdræt er den største årsag til vandforurening? Det skyldes blandt andet den medicin, som dyrene får, og udledning af hormoner, kemikalier og ikke mindst dyrenes afføring.

I 2013 fik danske grise alene 91 tons medicin i form af antibiotika.

Det gælder ikke kun grise, køer og kyllinger. Også fisk, der bliver opdrættet i dambrug, får store mængder antibiotika i deres foder.

Den store mængde antibiotika kan ende med at betyde, at vi ikke længere kan behandle bakterier, fordi de bliver det, man kalder multiresistente: De lærer at beskytte sig selv mod medicin.

Det kan betyde, at vi mennesker ikke længere kan behandles for helt almindelige sygdomme som for eksempel lungebetændelse.

Diskuter

  1. Tænker du over, hvor meget vand du bruger?
  2. Gør du noget for at spare på vandet?
  3. Kan du gøre mere for at spare på vandet, i forhold til det du spiser?

Lav jeres egen reklame

  1. I skal producere en reklame, der kan få forbrugere til at spise mindre kød.
  2. I vælger selv, om det skal være en plakat, en video, en annonce eller noget helt tredje.
  3. Overvej hvem reklamen skal rettes mod, hvorfor I har valgt lige denne type reklame, og hvordan budskabet skal forstås af modtageren.
  4. Vis jeres reklamer til hinanden i klassen, og fortæl om de valg I har truffet.

 

 

File name:

File size:

Diskuter

Din gode ven/veninde har besluttet ikke at
spise kød, for at passe på miljøet. Nu skal
han/hun på besøg hos din familie og spise
aftensmad.
1. Hvad gør I, og hvad serverer I?
2. Hvordan tror du, at din familie vil reagere?
3. Ændrer det ved din opfattelse af din ven/
veninde? Hvorfor eller hvorfor ikke?