Bruger med smagfulde bønner

Intro

Burger med smagfulde bønner

Selv en burger kan man faktisk sagtens lave helt uden kød. Har I travlt, kan man faktisk også købe vegetariske burgerbøffer i flere og flere supermarkeder.

VEGANSK
Tidsforbrug: 60-75 min. inkl. hævning

Årstid: Forår, sommer, efterår

Oprindelse: Danmark

Opskriften er venligst stillet til rådighed af Mia Sommer

clock 60-75 min. inkl. hævning

Ingredienser

  • Til bøfferne
  • 2 dåser kidneybønner
  • 2 røde snack-peberfrugter
  • 1 løg
  • 1 bundt persille
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bouillonterning
  • 1 tsk. paprika
  • 100 g rasp
  • 100 g havregyn
  • Olie til stegning (evt. rapsolie)
  • Til burgerbollerne
  • 600 ml vand
  • 50 g gær
  • 1 spsk. salt
  • 1 spsk. olie
  • 600 g hvedemel
  • 500 g fuldkornshvedemel
  • Sesamfrø

Opskrift

SÅDAN GØR DU:

Burgerboller:

1. Varm vandet, så det er “fingervarmt.” 2. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, olie og mel.

3. Ælt dejen godt, og tilsæt evt. lidt ekstra mel, hvis dejen er for våd.

4. Stil dejen til hævning 1/2 time et lunt sted tildækket af et viskestykke. Imens går du i gang med bøfferne eller skærer tilbehøret i skiver.

5. Ælt dejen igen og form den til 8 store bol- ler. Tryk bollerne lidt flade og lad dem hæve tildækket 1/2 time igen.

6. Bollerne pensles med vand og drysses med sesamfrø, før de bages ved 200 grader i cirka 15 minutter.

Bøffer:

1. Skyl kidneybønnerne og si vandet fra.

2. Hak snackpeberfrugter, løg og persille fint og bland det med bønnerne i en skål. 3. Blend det hele med en stavblender.

4. Tilsæt presset hvidløg, smuldret bouillonterning, paprika, rasp og havregryn.

5. Bland det hele godt sammen og smag til med salt, peber og eventuelt chili. Form farsen til cirka 9 bøffer og steg dem på panden i olie ved middel varme.

6. Server den evt. med kartoffelbåde eller pomfritter til.

Fyld:

F.eks. agurk, tomat, peberfrugt, salat, ketchup, guacamole eller hvad du ellers plejer at komme i din burger.