Miljø-madpyramide

Der er stor forskel på drivhuseffekten, af det vi spiser.

Du kender sikkert madpyramiden, der viser, hvordan man spiser sundt og varieret.

Prøv at lave en miljø-madpyramide, der viser, hvordan man spiser klima- og miljøvenligt.

Forklar for hinanden, hvorfor de forskellige madvarer er placeret, hvor de er.

Sammenlign miljø-madpyramiden med den klassiske madpyramide. Kan man spise sundt og miljøvenligt samtidig?

Hvad er drivhuseffekten?

Der er en masse gasser i atmosfæren, der holder på solens varme. Du har sikkert hørt CO2, som er en af dem. Uden disse gasser ville her være iskoldt. Men er der for mange drivhusgasser i atmosfæren, bliver det varmere, fordi vi ikke kan komme af med solens varme – ligesom i et drivhus. De sidste 30 år er jordens gennemsnitstemperatur steget med 0,6 grader*, og mange klimaforskere spår, at det i fremtiden vil gå endnu hurtigere.

Drivhusgasser

Der er forskel på, hvor kraftige de forskellige drivhusgasser er.
Landbruget udleder især metan og lattergas, der er henholdsvis 25 og 296 gange kraftigere end C02.
1 kg metan svarer altså til drivhuseffekten af 25 kg CO2, og 1 kg lattergas svarer til 296 kg CO2. Denne omregning kalder man CO2-ækvivalenter.

Når man medregner effekten af metan og lattergas, udleder produktionen af 1 kg oksekød 12,2 kg CO2-ækvivalenter. For danske frilandsgrøntsager er tallet blot 0,5 kg C02-ækvivalenter. Der er altså stor forskel på drivhuseffekten af forskellige madvarer.

Sammenlign madvarer

Hvis du trykker på en madvare, kan du se, hvor mange drivhusgasser der udledes pr. kg.
Udledningen er sammenlignet med kørte km i bil.
Du kan også sammenligne madvarerne ved at klikke på flere af dem.

Temperaturstigning = klimaforandringer

Når temperaturen stiger, har det store konsekvenser for klimaet og vores natur og dyreliv. For eksempel:

  • Produktionen af mad bliver påvirket, bl.a. af tørke i fattige lande. Det kan føre til sult og hungersnød.
  • Polerne og indlandsisen smelter, så dyr som f.eks. isbjørnen mister deres hjem – og i værste fald uddør.
  • Varmere klima giver flere naturkatastrofer især oversvømmelser, men også f.eks. orkaner og skovbrande. Det betyder store ødelæggelser for både fødevareproduktionen og for mennesker og dyr.
  • PH-balancen i verdenshavene ændrer sig, så vandet bliver mere surt – det betyder, at fisk og andre havdyr og vandplanter får svært ved at overleve.

Udledning af drivhusgasser

De tre grå søjler viser den årlige udledning af drivhusgasser pr. person for forskellige kosttyper ved økologisk dyrkede produkter angivet som kørte kilometer i bil.

Prøv at træk i de blå søjler, og giv dit bud på udledningen af drivhusgasser pr. person for de forskellige kosttyper ved konventionelt dyrkede produkter angivet som kørte kilometer i bil.

Tryk derefter på ‘Se resultat’ og se om du har gættet rigtigt.

 

i

Global Land-Ocean Temperature Index. Data source: NASA’s Goddard Institute for Space Studies (GISS). Video: https://climate.nasa.gov/vital-signs/global-temperature/.

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-din-mad-klimaet.

Kost uden kød og mælkeprodukter
Vegansk
Kost uden kød, men med mælkeprodukter
Vegetarisk
Kost med kød og mælkeprodukter
Typisk dansk kost
629
2427
4758
Se resultat

CO2 i din mad

  1. Vælg en af dine livretter, eller det du fik til aftensmad i går. Udregn måltidets CO2- udledning.
  2. Hvis du har undersøgt, hvad du har spist den sidste uge, kan du også beregne din mads CO2-udslip for en hel uge.
  3. Er den mad, du har spist, klimavenlig eller ej?
  4. Hvis ikke, hvordan kan den så gøres mere klimavenlig?
  5. Lav et forslag til to måltider, der både er sunde og smager godt – et klimavenligt måltid, og et der er dårligt for klimaet. Præsenter forslagene for hinanden i klassen, og forklar hvorfor de er gode eller dårlige for klimaet.

Udregn CO2 i din mad

Du kan udregne, hvor mange CO2-ækvivalenter, der er i en ret.

Vælg en af dine livretter, eller det du fik til aftensmad i går. Udregn måltidets CO2-udledning ved at bruge klimaberegneren.